Indlæg: Opslagstavlen/14653   

Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar
INFO om fiskeriet i Norge skrives i dette link
Knæk og Bræk der oppe
Indsendt af  Bo Andersen  den  25. maj 2011 kl. 22:17:25

Gå tilbage
Link til billeder fra vores klubtur til Saltstraumen.

Stein & Trine Havhesten
Bo Py
Kaj & Erik NoFish

 - Følg Linket Her
Jeg skriver på en artikkel til et kommende klubblad.
Indsendt af    Erik Wolters   den   31. august 2011  kl. 20:06:31

Ja helt sikkert en pragtfuld ferie med mange store oplevelser, både vedr. fiskeriet hvor det største var at hale Erik`s flynder ombord, men også at se havørne blive jagtet af mågerne, samt sejle midt i en stor flok hvaler, se elge gå og græsse inde på bredden, sejle ude i strømmen når den var stærkest og mærke de store kræfter i hvirvlerne.

Kosten var som det sociale samvær i huset - perfekt.

Vi fangede ingen rekordfisk, men da vi kom hjem og fyldte de hjembragte torsk i fryseren synede Storebælt-torskene ikke af meget.

Fangstmæssigt blev det til: Torsk, lys & mørksej, brosme, lange, rødfisk, flynder og sidst men ikke mindst sild.

Der op, kørte vi af E4 gennem Sverige, hvilket var hurtigt, nemt og kedeligt. Hjemturen blev af E6 ned gennem Norge, 200 km.kortere, tre til fire timer længere og mange gange kønnere, hvor vi fik set en del af den storslåede Norske natur.

Tak til de øvrige deltagere for et par gode uger.

Hilsen Trine & Stein




Indsendt af    Stein Andersen   den   19. juli 2011  kl. 17:50:35

Så er Havhesten (Stein & Trine) og NoFish (Kaj & Erik) tilbage i den våde danske sommer. 14 pragtfulde dage i Saltstraumen, med natfiskeri i en flot flot kulisse af midnatssol, blank vand og gyldne fjelde og et dejligt socialt samvær i vores hus, med godmodig drilleri og røverhistorier, hvor vores ”medbragte fiske kok” (Kaj) diskede op med lækkerier. De sidste dage var det dog noget blæsende bygevejr, men da var vi mætte af de gode oplevelser vi kom efter.
Nybegyndere udi kunsten at lokke Helleflyndere på krogen var vi alle. Vi prøvede lidt mede fiskeri, men havde ikke succes med det og gik så over til at trolle med sild. Stein havde heldigvis medbragt frosne sild – ellers havde vi nok ikke fanget Helleflyndere. Tilsammen fangede vi ca 25 Helleflyndere, mange undermålere (under 80 cm) blev genudsat. Heldet var med os, en bamse på 143cm på 41,5 kg kunne ikke stå for silden på min stang. Vist nok en rigtig stor en, efter Saltstraumen forhold. En fight og landing som vi sent vil glemme, og som involverede flere både. På samme sted havde Py ( Bo & Bastian) fået en 12 kg’s en halv time før, i øvrigt deres første flynder i 3 år. To højdepunkter på samme nat, der blev fejret med Trines fremragende pandekager til morgenmad (eller måske er det natmad !) kl 9 formiddag – det var svært at få armene ned igen !
En bonus oplevelse var at sejle rundt i en stor flok hvaler.
Sild, torsk, sej, lubbe, brosme, rødfisk, kuller og lange kom der også i kassen. Trods målrette fiskeri, lykkedes det ikke at fange en havkat. Men den har vi så til gode til næste gang.

Knæk&Bræk




Indsendt af    Erik Wolters   den   19. juli 2011  kl. 15:42:19

Med billeder af 46 helleflyndere klistret fast på den indvendige side af øjenlågene, siger Team Blue Boys fra Flying Fish tak til Saltstraumen for i år. Udenfor er strandskaden ved at oplære sin unge i hvordan man finder godbidder i græsplænen og på bænken ved siden af er husskaden i gang med sin yndlingsbeskæftigelse – at drille mågerne. I slæbestedet ligger båden klar til optagning. Ja, vi har kastet håndklædet i ringen. Blæsevejr i tiltagende og det er snart mange dage siden vi havde ”laber bris” i vejrudsigten. Det er slut for i år, og vi er tilfredse med den gavmildhed Saltstraumen diskede op med, ikke kun rent fangstmæssigt, men også med storslåede naturoplevelser hele vejen rundt. Sidste nat var blæsende, regnende og kold og det var svært at finde bare nogenlunde læ nogen steder. Vi fandt dog stedet langt inde i Elvefjorden og blev belønnet med en kasse torsk og kuller, så morgenmaden var lidt anderledes: Paneret kuller med bløde løg og brun sovs og kartofler. Og ja, vi kommer tilbage i 2012.
MVH / Lars Hansen ”RAGNO”

Indsendt af    Henning Schmidt   den   14. juli 2011  kl. 15:07:26

Så sidder vi her og kigger ud på noget rigtigt møgvejr. Regn og rusk. Sådan var det også sidste nat. Regntøjet måtte frem, og først nu indser jeg fordelen med oliefyr i båden. Ganske behageligt at kunne varme de kolde fingre under sådanne vejrforhold. Men vi gennemførte vores fiskepas som virkelig var op ad bakke. Måske har det mørke og trykkende vejr også indflydelse på bidelysten, for det blev ”bare” til 3 flyndere som blev genudsat. Som noget nyt for os, har vi de sidste par nætter fanget hvilling og storsejen har ligesom sidste år ikke været til at finde. Vi har heller ikke meldinger om, at andre har fået storsej ( = 10kg+. ) Heller ikke meldinger om havkat. Til gengæld er gennemsnitsvægten på helleflynder større end de foregående år, og det er jo godt når mindstemålet på 80 cm. skal overholdes. 80 cm = ca. 6 kg.

MVH / Lars Hansen ”RAGNO”

Indsendt af    Henning Schmidt   den   13. juli 2011  kl. 20:16:15

Ja, så er vejret skiftet til det dårligere. ØV-ØV. Men det var nok for meget at forvente, at sidste uges gudevejr skulle fortsætte. Godt udhvilet efter gårdsdagens slappe-af-dag, var vi atter fit for figth, så turen blev lagt til Misvær i halvdårligt vejr. Men fiskeriet var i top. 6 fede flyndere, og jeg mener fede - tykke og fede, underholdt os med muntre slag med halen på dørken. Sød musik som man kan blive helt afhængig af. Vi fangede også en hvilling ( vores første i Saltstraumen) samt en kuller og masser af pæne torsk. En rigtig god nat. Sejlturen hjem foregik med nedsat fart p.g.a. høje bølger og meget modsø. Henning lignede en druknet mus da han kom op fra rensebordet kl. 06.30, så en Carambert og Irish Coffee gav varmen.

MVH / Lars Hansen "RAGNO"
Indsendt af    Henning Schmidt   den   12. juli 2011  kl. 07:28:25

Så vågnede vi op til regnvejr. En total omskiftning fra de foregående dages perfekte vejr. Så det bliver nok til en slapper i dag, gennemgang af grej o.s.v. Vi har fisket uafbrudt siden vi kom, så nu trænger batterierne til lidt opladning. Kl. er 23.00 og vi har lige spist pandekager til morgenmad. Klokken var 12.00 før vi kom i seng efter endnu en nats perfekt fiskevejr og godt med fisk. Vi sejlede længere ind i fjorden end vi har været før og skulle lære et nyt spot at kende. Det blev til 9 helleflyndere, 4 genudsættere, samt turens første kuller på et par kilo. Den har vi tænkt og at lave til Fish and Chips på et eller andet tidspunkt når vi bliver sultne igen. Kosten er jo ikke at foragte – fisk hver dag – bare lækkert. Jeg fangede min hidtil største helleflynder på 16,8 kg og 116 cm lang og på det forholdsvis lette grej vi fisker med, gav den en rigtig herre-figth med flere udløb før Henning satte spydet i den. Vi valgte spydet, for at indøve teknikken til når ”den store” kommer  så man ikke skal stå og fjumre med landingsgrej man ikke kender. Nu har vi prøvet det en gang hver og det virker.

MVH / Lars Hansen ”RAGNO”





Indsendt af    Henning Schmidt   den   11. juli 2011  kl. 00:13:14

I går nat fandt vi endelig en stime sild på en lokalitet hvor vi aldrig har været før. Vi var taget på sigthseeing i en af nabofjordene og pludselig gik ekkolodet helt amok. En dejlig stor rød kugle som vi nåede at fiske på tre gange inden de forsvandt, men da havde vi vel ca. 50 stk. store flotte sild. Veludrustet satte vi kuglerne, med udover pæne torsk fik vi ikke held. Bunden var enormt kuperet og svingede brat fra 15 til 200 fod, så der skulle arbejdes med håndtagene. Vi sejlede derefter ud til masterne for at nyde den smukke knaldrøde solopgang inde over Bodø. En enkelt helleflynder lod sig overraske af vores friske sild.
MVH / Lars Hansen ”RAGNO”





Indsendt af    Henning Schmidt   den   9. juli 2011  kl. 21:32:09

hvordan ser de nye takler der virker så ud .???
Indsendt af    Ian Danielsen   den   8. juli 2011  kl. 20:56:16

Så kom vi på nettet igen og her lidt nyheder fra der høje nord. I går prøvede vi et helt nyt sted – Valnesfjorden – og på trods af at vi fiskede igennem gav det ”kun” 3 flyndere. Men altid spændende at prøve nye steder. I øvrigt smagte plankeflynderen super godt i går. Lige nu er klokken 10.12 og vi er færdige med morgenmaden efter nattens fiskeri. I år falder tidevandstabellen virkelig anstrengende, da vi først starter med at fiske ved midnatstid og har så de sædvanlige 8 timers fiskeri. Til gengæld er vejret jo altid meget mere roligt om natten og det er vi glade for. Gudevejr og bølgehøjde på under 5 cm. I nat oplevede vi det mest vilde sej-smovseri i mundingen af Misværfjorden. Tusindvis af sej mæskede sig i de der små fisk som også ternerne æder. Havet kogte af sej og det var vel og mærke sej i 3 kg klassen, så på kastestangen var det skide sjovt og vi kunne simpelthen ikke lade være. Det kunne jo være, at der også var sild, men det var der ikke. Sildene i år har været utroligt svært, ellers har vi bare ikke været dygtige nok, men vi har faktisk fanget flere helleflyndere end sild!!! Så heldigvis - NFS svigter aldrig. En af de andre både fra FTK fik en flynder på 41,5 kg og den historie skal han selv fortælle. Ja, i nat fik vi 10 flyndere på de nye tackler vi bandt for at undgå halebiderne og de virkede faktisk - ikke én halebider og det er vigtigt når sildene er så fåtallige. Nu skal vi i seng……………….
MVH / Lars Hansen ”RAGNO”





Indsendt af    Henning Schmidt   den   8. juli 2011  kl. 10:31:05

Igen i går var der gudevejr – rigtigt medevejr – og vi forsøgte da også. Men sejene og torskene snuppede vores sild, og dem har vi ikke for mange af. Så da der kun var 6 sild tilbage, besluttede vi at forsøge at trolle en flynder. Kl. 04.00 blev kuglerne sat og en times tid senere havde vi fået 4 stk – en undermåler genudsat – og kronen på værket en flynder på 19,9 kg og 119cm lang. I år har vi oplevet rigtig mange halebidere, og trods kreative tackler oplever vi igen og igen et godt hug, hvorefter de står af. Når tacklet checkes hænger der en halv sild tilbage. Så bandt vi tackler med en ekstra trekrog helt ude i halespidsen, med det resultat, at så bed de bare silden over midtpå. Så hang der et hoved og en hale tilbage!! Om lidt skal vi til at lave aftensmad – plankeflynder og tør hvidvin, så vi er godt rustet til nattens fiskeri, lidt mere blæsende men OK.




Indsendt af    Henning Schmidt   den   6. juli 2011  kl. 20:53:54

Sidste nat bød på Gudevejr og havet lå spejlblankt. På vej ud efter sildene fik Henning en 800g makrel, så der blev brugt meget tid på finde flere. Det lykkedes ikke. Til gengæld fik vi en oplevelse jeg aldrig glemmer. En stor flok hvaler var på vej vestover, grind måske og ca. 50 stykker, og vi fulgte dem et stykke tid. De svømmede 5 knob og var helt tæt på båden. Da vi besluttede at vende om, lå vi på 400m vand og ekkolodet viste fisk i 150m dybde. Så blev de store hjul fundet frem, men udover en enkelt sej på 7 – 8 kg blev det ikke til mere. Vi sejlede ind under kysten, og her fandt vi sildene – endeligt. Da spanden var fyldt rigeligt op, blev kuglerne sat og efter adskillige ”halebidere” lykkedes at kroge en enkelt på 8 kg. Lige pludseligt var natten gået, og vi skulle ind gennem den lille strøm mens forholdene var til det. En kanongod nat uden det vilde fiskeri, men med nye oplevelser med hjem, hjem til æg og bacon og en lille Irish Coffee.

MVH / Lars Hansen ”RAGNO”





Indsendt af    Henning Schmidt   den   5. juli 2011  kl. 19:03:52

Sgu,- da dejligt i fik hul på fiskene, fortsat K&B til jer alle!! Håber på flere rapporter. Thor
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   4. juli 2011  kl. 19:39:11

Vi har ikke verdens mest stabile internetforbindelse, her i Saltstraumen, men her til ”morgen” duer det. Så lige lidt nyt heroppefra. Første dag ledte vi efter sildene. Som sædvanligt skide svært, men vi fik da et par torsk og nogle sej, samt lubben. I går lavede jeg 80 fiskefrikadeller, og de blev bare gode. Vi tog ud ved 22-tiden og brugte et par timer på at fange 12 sild. Hvor ynkeligt. Herefter en tur ind i fjorden, kuglerne ud og så kom vores tålmodighed alvorligt på prøve. Efter 4 timer havde vi endnu ikke mærket noget og vi begyndte at kigge på hinanden for at checke om gejsten var intakt. Vi blev enige om at fortsatte og heldigvis, for kl. 04.00 kom hugperioden. Efter en times tid var det forbi, men da lå der 9 helleflynder i båden. Største på 10,3 kg 98 cm. Så nu er der ro på igen. Hjemme på bådbroen stod den på filetering og i huset på den obligatoriske morgenmad: Æg og Bacon skyllet med med en lille Irish Coffee. Kl. var 10.00 før vi krøb til køjs. Dejligt, at vi fik åbnet for fiskeriet. Lige nu er kl. 17.30 og vi er lige stået op, skal have lidt morgenmad og tacklerne skal gennemgåes. Vi er ikke helt enige om, hvad vi skal satse på i dag, men mon ikke vi prøver rødfiskene og missekattene.

MVH / Lars Hansen ”RAGNO” i år gast på Flying Fish.





Indsendt af    Henning Schmidt   den   4. juli 2011  kl. 17:35:44

Hva, nu har det været morgen to gange siden Lars? Sover i tiden væk? Thor
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   4. juli 2011  kl. 04:13:11

Ankommet.
Lubbe 6,4 kg - 88cm.

MVH / Lars Hansen "RAGNO"

Mere følger imorgen...................




Indsendt af    Henning Schmidt   den   2. juli 2011  kl. 23:18:06

Hej Lars, håber på nogle gode historier og billeder fra jer, i skal have K&B fra Thor
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   28. juni 2011  kl. 15:13:25

FTK klubtur til Saltstraumen 2011. Hermed åbnes for nye indlæg om fiskeriet i Norge. Vi starter hjemmefra torsdag morgen. Nogle tager turen op gennem Jylland og tager færgen til Sverige eller Norge. Andre tager broerne. Vi håber at kunne bringe friske rapporter undervejs.
MVH / Lars Hansen "RAGNO"
Indsendt af    Lars Hansen   den   28. juni 2011  kl. 14:26:09

Her står der lidt om hvad der skete med flynderen: Hei!

Vi ble glad for å høre at dere kommer tilbake til Vengsøya. Jeg har pakket laderen og den blir sendt i dag.

Lørdag var det "Vengsøydag". Denne dagen har de hvert år i slutten av juni og da er det salgsboder med salg av diverse. Det er også mulighet å kjøpe og spise lutefisk og om kvelden er det fest med musikk og dans. En bod hadde salg av storkveiten deres og alt var solgt i løpet av den første timen. Historien om hvem som hadde fanget den og at den var gitt til Vengsøya ble behørig fortalt og jeg tror alle fikk det med seg. Jeg fikk flere tilbakemeldinger fra folk om hvor fantastisk dette var. Bygdelaget ba meg om å sende en ekstra stor takk til dere for dette.

Da får dere ha en god sommer videre alle sammen.


Hilsen Wenche og resten av gjengen.


Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   27. juni 2011  kl. 15:27:47

Den fylder godt, skipper Per ved siden af. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   13. juni 2011  kl. 08:25:43

I kan også følge med her..

 - Følg Linket Her
Indsendt af    Kim (Bamse) Mortensen www.storlaks.dk   den   12. juni 2011  kl. 21:36:13

Hej Thor, tillykke med alle de flotte fisk og oplevelser. og en STOR tak for at du beretter om turen. Det er dejligt at kunne sidde herhjemme og fælge med i jeres tur. I må have en god tur hjem af.
Knæk og bræk
Claus "Houdini"
Indsendt af    Claus Sørensen   den   10. juni 2011  kl. 11:35:12

Tillykke med den store flade Thor :-)

Hånden på gashåndtaget selv om man er gået kold, se det er rutine .... :-)




Indsendt af    Michael ~ Team Måleren   den   10. juni 2011  kl. 09:33:02

Føj det er nok koldt!!! Sidste dag i morgen. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   9. juni 2011  kl. 22:03:05

Dette var hvad det kunne blive til idag. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   9. juni 2011  kl. 21:59:55

Vil bare sige mange tak, for at kunne følge med på jeres tur.... Fantastisk.

Det har ikke været havvejr her siden i tog afsted, men i dag var der nogle timer med fornuftigt vejr. Super kastefiskeri stik vest fra Hanstholm, ikke så langt ude (10 mill). Men ingen på 111 kg.... tillykke..

Mvh.:

Indsendt af    Martin Møller Thorsager   den   8. juni 2011  kl. 20:29:18

Det var et forkert billede, men det er en havørn der snupper en lille torsk vi smed ud til den. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   8. juni 2011  kl. 16:50:32

Endnu en dag på vandet. Vi fik en meget lille flynder, og Jacob på Splinten mistede en på ca 20kg under båden. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   8. juni 2011  kl. 16:47:35

TILLYKKE!!!!!!
Indsendt af    Claus Madelung   den   8. juni 2011  kl. 14:13:02

Nu skal vi jo ikke glemme Splinten og mandskab. Efter at have set min (lille) fisk, kunne Dennis godt bruge RFSagn, dette resulterede i en på 18kg, på samme plads. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   8. juni 2011  kl. 08:13:33

Sådan ser en ownerkrog ud efter en fight med 111kg flynder, lidt heldigt at vi fik den. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   8. juni 2011  kl. 07:36:38

Her er skipper Per og 111kg flynder, den fylder meget i en lille båd. Den blev foræret til fiskemodtaget på Vengsøya mod at de gav indtægten fra salget til det lokale fælleshus. Thor, hvis nerver først nu er ved at dæmpe sig.




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   8. juni 2011  kl. 02:20:45

Ja det kniber efterhånden med orienteringsevnerne, dette skulle være lidt bedre. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   7. juni 2011  kl. 20:42:28

Igen en gang var det Thor der slog til. Efter en lang sejlads i en 35 år gammel Shetland, opgav vi 7 mil før målet, (heldigvis) for efter 20 min fik jeg et hug på RFS og det blev til en flynder på 200cm og 111kg. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   7. juni 2011  kl. 20:36:45

Efter god mad kommer så historien!! Vi startede tæt på campen, og brugte et par timer på ingenting. Så gik turen de ca 10 mil derudaf. Grejerne blev sat, kort tid efter var der bud på mine Randers Fjord Sild, det gav en 10kg genudsætter (vi har i fryseren) så flovede vinden helt af så vi KASTEDE ANKER (hvem har hørt om flynderfiskeri for anker) der gik 10min så fik skipper Per en på 74cm, ud med den, så var det min tur, en på10,5 på sandgrævling (til husværten), kort tid efter fik lars en ising på 35cm og lidt tynd. Endnu en halv time gik før jeg fik en undermåler, så det var den fiskedag. Nye tiltag langt fra campen i morgen da de har lovet gudevejr. Hilsen fra det nordlige Norge. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   7. juni 2011  kl. 00:28:27

Jacob gast på Splinten fik en godkendt, og skipper en lige under. På den anden båd med Per Poulsen som skipper fik vi 4 i båden 2 under, en på 10 som blev genudsat og en på 10,5 som blev givet til husværtinden som tak for hjælpen med pumpe og vin. Der blev ikke liveopdateringer, for der var ingen dækning. Hele historien følger senere, nu skal der grilles. Thor Ps billed er af en 10er genudsat.




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   6. juni 2011  kl. 20:09:08

Yes - min 40 hk yamaha nåede kun 500 m ud i Nyborg fjord !! Men heldigvis kom jeg i tanke om at jeg havde tanket diesel ( som på bilen ) Tankens indhold blev tømt i køleboksen - og reservedunkens indhold kom på min 25 l tank. Efter samme røgfane gik den fint igen - men vovede mig dog ikke ud af fjorden den dag. Men motoren har kørt upåklageligt siden uden nogen indgreb. Så kan man lære det kan man :-))
Knæk og bræk deroppe i Norge

Men kølebokse kører altså ikke godt på diesel - heldigvis var den gammel - den blev ædt op i bunden.
Indsendt af    Mogens Christiansen   den   5. juni 2011  kl. 19:30:15

Så er der hentet bensin, med stor hjælp fra husværtinden er der også skaffet en pumpe til at tømme tanken, og fylde vin på hylden. Der loves kanonvejr de næste dage, så satser på liverapporter fra båden. Thor
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   5. juni 2011  kl. 19:25:38

Det forrige billede viste startforsøg her til morgen, dette er taget ca 10 min senere, og røgen er væk. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   5. juni 2011  kl. 14:15:08

TURENS (indtil videre) STØRSTE BRØLER!!!

Havde vi nu været på Bornholm hos Verona, havde Splinten og mandskab fået Brøleren smidt på skødet!! De har haft lidt bøvl med motorgangen et par dage indtil i går, da nåede DIESEL indholdet i tanken et niveå som motoren ikke kunne kapere så de måtte hentes til søs. Efter de var kommet til kaj, og Dennis var klar til at rejse hjem, fik vi god og rigelig mad, tidlig til køjs så vi var klar til rep. I nattens løb fik Jydetampen den ide at der kunne være diesel i tanken, så de lånte reservetanken af Per Poulsen så de kunne forsøge med REN bensin, det gik så til held og de er nu på vej til Tromsø efter brændstof (håber de får bensin) og en pumpe til at tømme tanken. De lover kanon vejr de næste 2-4 dage, så vi håber på nogle flere fangster. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   5. juni 2011  kl. 14:09:49

Ingen fiskeri i går pga. vind, og Splinten fik motorproblemer måtte hentes derude.I dag står den på repforsøg, og klargøring til fiskeri i morgen, 1-2 msek.Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   5. juni 2011  kl. 07:27:31

Og så et billede af jiggen der bliver fulgt af flynder. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   4. juni 2011  kl. 08:30:39

Og så et billede af Peters 17,5. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   3. juni 2011  kl. 19:15:28

Nok en god dag på vandet, 6 oppe i båden, 3 madfisk med hjem, ca 10 synlige følgere og mange kontakter + mistede på 2 timer. Indtil nu har Jydetampen, gast på Splinten (endelig) fået en, og så på 17,5. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   3. juni 2011  kl. 14:38:45

Et til, i kan ikke ringe til mig, da tlf. ligger på ca 14 m vand. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   3. juni 2011  kl. 07:18:55

Nu tror jeg det går. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   2. juni 2011  kl. 22:42:27

Et lille billede af Jacobs flynder.
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   2. juni 2011  kl. 22:35:53

Her er det første. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   2. juni 2011  kl. 17:40:20

Langt om længe kom der hul (og sikke et ) den 01-06 fik Jacob Shöneman gast på Splinten en på 14,8kg. T(h)orsdag drog Per og Lars Poulsen med gast på tur ikke så lang fra gårsdagens pos, vi fik 8 i båden de 4 var under målet på 80cm, den største på 15,8 fik Lars samtidig med at jeg mistede en +/- målet i overfladen, så ned med sandiglen igen og vupti, stod vi med dobbelthug igen, da havde Per fået 2 over målet, Dennis fik også en over. Vi mistede ca 8 og havde mange følgere. Det er ski- sjovt på kastegrej og ca 14m vand. Billeder følger senere. Thor
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   2. juni 2011  kl. 16:42:49

Fiskemessigt går det jo ikke for godt, mandag havde Per 2 kontakter som smuttede, og i dag fik Splinten 2 på ca 70 cm, samt en mistet efter et godt udløb, dertil et par kontakter. Nu bliver det blæsevejr, så nye forsøg må vente til i nat. Hilsen fra det nordlige Norge.
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   1. juni 2011  kl. 04:10:08

Ingen flyndre i dag, men hyggen var i højsædet (Selv plintens skipper var i godt humør) hvilket er sjældent når han ikke fanger den største! Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   30. maj 2011  kl. 01:57:37

Midnatssol, Splinten er lige nu landet i det nordnorske, efter en rigtig turistkørsel, (man skulle ikke tro at det var fiskeri) der var havde den størset interesse!! Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   29. maj 2011  kl. 01:50:42

Ingen flyndre i dag, men midnatssol og (lidt) irish coffee er heller ikke at foragte. Thor
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   28. maj 2011  kl. 23:23:33

Et stemningsbillede fra i går. Der kommer forhåbentlig flynderbilleder senere i dag. Thor




Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   28. maj 2011  kl. 07:09:20

Så er tre af seks landet på Vengsöya, problemet med nettet er løst ved at købe et telenor datakort, lidt dyrt! men hvad gør man ikke for at give fiskeinformationer videre. Vi Per og Lars Poulsen og undertegnede tog fra sjælland t(h)orsdag morgen kl. 0500, og landede ved slæbestedet tæt på Tromsø morgenen efter kl 1045, da havde bilen kørt 2475km, båden blev sat i vandet, Lars kørte de ca 35km til færgen, Per og jeg riggede båden til, og vi mødtes på på Vengsöya havn en god time senere. Så kom det store arbejde med at slæbe mad/div. (ved i hvor mange kg der skal til til 6 mand i 2 uger) hen til hytten. Så nu fisker 3 af os i morgen, og venter på resten af holdet, ingen nævnt ingen glemt. Mvh Thor Satser på lidt flynder billeder i morgen.
Indsendt af    Thor Ankerstjerne www.teamthor.dk   den   27. maj 2011  kl. 20:49:02

Nu er man angrebet af fiskefeber og turen går meget snart nordpå igen med båden på slæb... ny destination og nye forventninger :)
Ser frem til at går jagten ind på de store Helleflyndere som findes i området omkring Tromsø/Ringvassøy/Vengsøy. 14 dage med fiskeri efter de store flade i gode venners lag :o)
Vi håber at kunne bringe lidt info løbende her i tråden vedr fiskeriet men nettet er ikke overdrevent stabilt på vores lille camp...

På billedet : Jakob med sidste års største som vi håber at overgå denne gang :o)

Mvh Dennis, Jakob & Peter ( Splinten )






Indsendt af    Peter Gundersen - Jydetampen XL   den   26. maj 2011  kl. 22:44:08

Nu er man angrebet af fiskefeber og turen går meget snart nordpå igen med båden på slæb... ny destination og nye forventninger :)
Ser frem til at går jagten ind på de store Helleflyndere som findes i området omkring Tromsø/Ringvassøy/Vengsøy. 14 dage med fiskeri efter de store flade i gode venners lag :o)
Vi håber at kunne bringe lidt info løbende her i tråden vedr fiskeriet men nettet er ikke overdrevent stabilt på vores lille camp...

På billedet : Jakob med sidste års største som vi håber at overgå denne gang :o)

Mvh Dennis, Jakob & Peter ( Splinten )






Indsendt af    Peter Gundersen - Jydetampen XL   den   26. maj 2011  kl. 22:43:53

Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar       Send en kommentar
Gå tilbage

Til toppen af siden!


Raymarine
Tryg Forsikring
Dalager Maskinfabrik
Honda Shoppen
Garmin Elektronik
Palby Marine
West Bådudstyr
Stenteq Marine
Köp Båt i Sverige, Svenska Kronor, Varberg-Svreige, Tel: 004634016805
VHF skolen
Fiskekort for småbådsfiskere
watergames, sejlerskolen for dig.
Islev Carshine
Navisco
Columbus Marine
daiwa fiskeudstyr
Mercury Parts
Pro-Safe
L H marine
Grizzly fiskeudstyr
Elektriske spil
Skælskør motormarine.
Danish Lure
Savagegear
Herning Trailer og Bådcenter
Tempo Både og udstyr
Mercury Marine
Søredningstjenestens webside
Simrishamn Trolling

 
Tilmeldte:   1521